Sædeventil eller skydeventil

Heldigvis så ved de fleste kunder som kontakter os hvilken type ventil de ønsker – men vi kommer til stadighed ud for kunder som bare ønsker en ventil – uden at tage stilling til hvilken type det skal være.

Der hvor der oftest opstår forvirring, er imellem skydeventiler og sædeventiler. Selve ventilhuset i de to designs ligner også lidt hinanden.

Sædeventil eller skydeventil

Hvis man har behov for at regulere sit flow, så er det sædeventilen som er den bedst egnede. Dette skyldes at karakteristikken på en sædeventil er tæt på lineær, men karakteristikken på en skydeventil er parabolsk.  Til gengæld så er skydeventilen den som er bedst til at afspærre.

Der er også en anden markant forskel. – Det kræver mere styrke at operere en sædeventil end en skydeventil, eftersom sædeventilen har et større drejningsmoment. Hvis man arbejder i lidt større ventiler, eller højere tryk, som kræver en aktuator for at kunne operere den, så vil en aktuator til en skydeventil som udgangspunkt være mindre og billigere end en aktuator til en sædeventil.

Er der behov for en ventil som er ”bi-direktional” dvs. hvor man skal kunne sende flow igennem begge strømretninger så bør man nok overveje en skydeventil, eftersom det er de færreste designs af sædeventiler som har den mulighed.

Det er meget få skydeventiler som kan repareres hvis de har intern lækage, imens de sidder i rørledningen, hvorimod næsten alle sædeventiler har den fordel at de kan serviceres uden at afmontere dem fra rørledningen.

Hvis der i rørledningen er en trykdifference mellem ventilens indløb og udløb, så bør man helt klart vælge en sædeventil, eftersom en skydeventil vil have svært ved at åbne og lukke hvis der er differenstryk.

Har man behov for at placere sin afspærringsventil i en rørbøjning – altså et hjørne – så vil man også typisk bruge en sædeventil da disse også fås i vinkeludgave.

Er du i tvivl, så kontakt os, ProMetal hjælper dig igennem med råd og vejledning i hvilken ventiltype som passer bedst til din opgave

Call Now Button
ProMetal A/S - Ventiler og emner i smede- og støbegods