SMEDEGODS

ProMetal leverer kundespecifikke smedede emner efter mål eller tegning. Det kan typisk være aksler, diskeringe eller flanger. Vi leverer også en del sværvæggede tryktanke og andre komplekse emner efter tegning.

Vi kan levere som ubearbejdet rågods eller grov-/skrubdrejet gods, eller som fuldt færdigt emne, færdigbearbejdet og evt. malet.
Materialerne er mange, lige fra kulstofstål til duplex og super duplex. Vi leverer altid med de tests som I specificerer, f.eks, ultralydstestet, MPI eller radiografi.

Vi leverer også materiale som er dobbeltcertificeret til både ASME / EN hvis I ønsker at lægge noget på lager og endnu ikke kender slutbrugerens krav. Ligeledes kan vi tilbyde levering af ekstra teststykker af materialet såfremt der er forventning om, at man engang i fremtiden ønsker at lave ekstra tests.

Vores aftaler og tætte samarbejde med værkerne, og mange opgaver hos hver enkelt producent, gør, at vi er en værdsat og betydelig samarbejdspartner. Det sikrer, at jeres opgaver prioriteres højt – uanset opgavens størrelse.

Forskellige måder at smede på

På billedet ses et rødglødende smedegods i produktion

Der findes flere former for smedegods og flere måder at smede på.

Når man producerer valsede ringe, fremstilles disse oftest på en ringvalse. Her varmes en klump råmateriale med den ønskede vægt op til det er rødglødende. Herefter placeres det i ringvalseværket, hvorefter man valser til ringen har den rette form.

Når man producerer større smedede emner, som f.eks. flangeaksler, bruger man primært et hammerværk eller en presse til at trykke den glødende klump, imens man vender og drejer den, til den har den rette form og de rette dimensioner.

Endeligt kan man også ”sænksmede”, som foregår ved hjælp af en form. Denne proces kan minde en del om støbeprocessen.

Efter enhver smedeproces, skal man sørge for en kontrolleret afkøling, eventuelt i kølebade. Ligeledes skal der sørges for en eventuel efterfølgende kontrolleret varmebehandling.

Med ProMetal som partner aktiveres et stort netværk at producenter med hvert sit speciale – både når det gælder innovation og fremstilling.

Kontakt ProMetal hvis du har spørgsmål, eller ønsker yderligere information om smedegods.

Billedet viser to smedede aksler ved siden af hinanden

Billedet viser nogle paller fyldt med smedede emner.

Billedet viser kundespecifikt smedegods og støbegods på nogle paller

Call Now Button
ProMetal A/S - Ventiler og emner i smede- og støbegods