KUNDESPECIFIKKE BOLTE OG MØTRIKKER

Korrekt befæstelse er helt essentielt ved konstruktion af maskiner og anlæg, der er udsat for betydelige mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger.

ProMetal tilbyder et bredt udvalg af bolte, pindbolte/studbolte, møtrikker, plugs mv., som er fremstillet kundespecifikt iht. gældende internationale standarder for dimensioner og materialer.

Vi leverer til mange forskellige industrier, herunder til offshore-, proces- og sværindustrien, og har et stort indblik i de problemstillinger der gør sig gældende i disse industrier. Vi har endvidere mulighed for at specialfremstille komponenter med meget kort varsel.

Der kan være meget specifikke krav, der skal opfyldes, når man vælger bolte og møtrikker til ens projekt. Uanset hvilke krav I har i forhold til miljø, belastning, tryk, temperatur og andre driftsforhold, leveres vores bolte og møtrikker i alle typer materialer alt efter hvilken applikation, medie og driftsforhold de skal passe til. Vores værker er alle i Europa, og vores komponenter følger de internationale standarder som forespurgt, så som ASME, ASTM, DIN og EN. Alle komponenter leveres altid med EN 10204 / 3.1-certifikat for fuld sporbarhed.

Coating af komponenterne er et andet vigtigt aspekt for at beskytte mod korrosion og for at mindske friktionen. En ensartet og kontrolleret lav friktion er essentiel for at sikre korrekt tilspænding under montering, og for at sikre at delene kan afmonteres uden problemer efter at have blevet udsat for omgivelsernes påvirkninger gennem en årrække. Alle komponenter kan leveres med coating i henhold til jeres specifikke behov. Vi kan blandt andet tilbyde elektrogalvanisering, varmgalvanisering (hot dip galvanized/HDG) og PTFE-coating, og har I et behov for noget mere specifikt, så kontakt os og vi finder en løsning.

Vi er et vidensbaseret firma, med et bredt netværk og vi hjælper jer med at finde den løsning, der passer bedst til jeres projekt.

Kontakt ProMetal A/S for yderligere oplysninger om bolte, møtrikker og lignende komponenter.

Call Now Button
ProMetal A/S - Ventiler og emner i smede- og støbegods